Festmiddag, uddeling af Læsernes bogpris 2026 samt musisk indslag: ”This is my life” – en visuel oplevelse med live musik, der tager afsæt i Kim Larsens klassikere.
This is my life – en hyldest til Kim Larsen
Glæd dig til en helt speciel sanselig musikoplevelse fyldt med glæde, minder og fællessang skabt af Gorm Bull og Kolja Pedersen.
Sidste år kunne Kim Larsen være fyldt 80 år. I den anledning blev der i forbindelse med Viborg Animation Festival og i samarbejde med UNESCO Creative Viborg skabt en ganske særlig stemningsfuld og spektakulær musikoplevelse på Viborg Katedralskole. Her spillede musiker Gorm Bull en perlerække af Kim Larsens elskede sange, mens Kolja Pedersens visuelle univers foldede sig ud på den smukke bygnings gamle mure.
I anledning af Det Bibliotekspolitiske Topmøde har Gorm Bull og Kolja Pedersen tilrettelagt en særudgave af ”This is my life” til Tinghallen, som går lige i hjertet.
Den særlige musikoplevelse er en gave fra Biblioteks- og Kulturforeningen i Region Midtjylland.
