STAND 4

Det Kgl. Bibliotek – serviceudbyder og partner

Det Kgl. Bibliotek er nationalt lånecenter, overbygning og serviceudbyder for Danmarks folkebiblioteker. Som samarbejdspartner supplerer og støtter vi folkebibliotekerne i deres betjening af borgerne, både digitalt og med fysiske materialer.

Vi fungerer som nationalt lånecenter som “backup” til folkebibliotekerne ved løbende at indlemme og udlåne fysiske materialer, såvel egne som fjernlånte enheder. Og ved at udvikle services, der understøtter folkebibliotekernes betjening af borgerne.

På Bibliotekspolitiske Topmøde 2024 i Sønderborg vil Det Kgl. Bibliotek sammen med repræsentanter fra centralbibliotekerne præsentere den samlede overbygning til folkebibliotekerne og fortælle om det tætte samarbejde.

Kom og besøg stand 4, og hør mere om Det Kgl. Bibliotek og centralbibliotekernes tilbud og services til folkebiblioteker. Udvalgte overbygningsmaterialer og services formidles på stand ved hjælp af AR (augmented reality) og VR (virtual reality) hele dagen.

Vi ser frem til at møde jer!