PRAKTISKE OPLYSNINGER
Om Topmødet
Det Bibliotekspolitiske Topmøde afholdes den 24. og 25. april på den tidligere Herning Højskole fra 1961, der i 2023 åbnede som byens Kulturhotel.
Højhuset Kulturhotel er en kombination af traditionelt hotel, kulturhus og grønt landbrug, hvor kunst, kultur, musik, fællesarrangementer, design og arkitektur mødes, og hvor fællesskab, en uformel atmosfære og kompromisløs bæredygtighed er husets bærende værdier.
Topmødet tager ånden i lokationen alvorligt, og i bedste højskolestil vil vi med dialog, samtale og fællesskab sætte rammen for årets møde i helt unikke omgivelser.
Så husk at pakke det praktiske (fod)tøj i kufferten. Og vær klar på et topmøde, hvor vi byder op til en anderledes og uhøjtidelig (højskole)oplevelse med plads til både gåture i smukke omgivelser, kunst- og kulturoplevelser, fællessang ved lejrbålet og masser af rum til nye perspektiver og berigende dialoger.
Tilmelding
Topmødet er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor der hvert år samles flere end 400 bibliotekschefer, kulturpolitikere og branchens folk med andre interessenter fra kulturlivet for over to dage at drøfte skiftende, aktuelle samfundsrelevante- og bibliotekspolitiske indsatser.
Vil du deltage på Topmødet, så tilmeld dig her.
Afbestilling og deltagerændring
Ved afbestilling efter den 1. april 2025 refunderes betalingen ikke. Dog er det muligt at overføre din tilmelding til en anden deltager. Kontakt venligst Jeanette Fog Vogelius på jfv@db.dk hvis du ønsker at ændre deltageren.
Buskørsel
Torsdag og fredag vil der være busser til rådighed for transport fra hotellerne i midtbyen til Højhuset og retur. Der vil også blive indsat en bus fra Herning Banegård til Højhuset torsdag morgen samt fredag fra Højhuset til Banegården.
Vil du med bussen fra banegården torsdag morgen og/eller fra Højhuset til banegården fredag, skal du tilmelde dig her.
Tidspunkter for busafgangene under Topmødet i øvrigt kan du se her.
Topmødet i 2025 er arrangeret af Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Herning Kommune og Herning Bibliotekerne. Kontakt db@db.dk eller ring tlf. 3325 0935 for yderligere oplysninger.
