Henrik Stubkjær har siden 2014 været biskop over Viborg Stift. Han er uddannet cand. Theol fra Aarhus Universitet og Master of Public Governance fra CBS.
Han har tidligere været forstander for Diakonhøjskolen i Aarhus og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. I 2023 blev han valgt som præsident for Det Lutherske Verdensforbund, hvor han repræsenterer 80 mio. lutheranere fra 99 lande verden over. Han er kendt for sit engagement i både lokale folkelige og kirkelige initiativer og det internationale kirkelige arbejde.
