Producer
Irene Sparre er CEO og Head of Development hos Sparre Production, et dansk animations- og konceptstudie med globalt udsyn. Hun har over 15 års international erfaring inden for animationsproduktion og har produceret og co-produceret både spillefilm, kortfilm og tv‑serier. Gennem sit arbejde fokuserer hun på at skabe stabile, kreative processer og langvarige samarbejder på tværs af Europa, USA og Asien. Derudover er hun grundlægger af Nordic TD Forum, et fagligt netværk for tekniske direktører og CGI‑kunstnere i Norden.