Thore Husfeldt er professor og vice-institutleder på IT-Universitetet, København.
På Topmødet taler han om kunstig intelligens, demokrati og videnssamfundets kultur, og hvordan det hænger sammen.

Thore Husfeldt er overbevist om, at den teknologi, der ligger bag ChatGPT, vil medføre en række store samfundsomvæltninger, der vil vende op og ned på de evner, vi tidligere har tildelt stor prestige, og at det kan risikere at gøre en række kvalifikationer overflødige. Kort sagt: Videnssamfundet vil i de kommende år opleve, hvad landbrugssamfundet gennemgik, da mejetærskeren blev introduceret. Det hele går pludselig hurtigere, end de fleste havde forventet.
Det skriver Weekendavisen i forbindelse med et interview med Thore Husfeldt i maj 2023.