TRENDTALKS

Torsdag den 27. april fra kl. 14.00 – 15.30 afholdes der 5 TrendTalks i udstillingsområdet i stueetagen. De afholdes parallelt med byvandringerne, så du kan selv afgøre om du vil høre de spændende TrendTalks, eller om du vil en tur og gå  (hvis du har sikret dig billet til byvandringerne)

14.10: Fra tilskuer til deltager i den demokratiske samtale

Tænketanken Fremtidens Biblioteker tester i samarbejde med biblioteker over hele landet, hvordan man kan arbejde med præstationsfri, skønlitterære rum for at vække de unges nysgerrighed på samfundet og give plads til deres stemmer i skoletiden.
Kom og hør om vores praktiske erfaringer med skønlitterære samtaler og præstationsfrie rum – på bibliotekerne og i klasseværelset.
TrendTalkere:
Louise Eltved Krogsgård, udviklingskonsulent, Brønderslev Bibliotek
Simon Rosenstand, projektleder, Tænketanken Fremtidens Biblioteker

 

14.25: Randers under regnbuen

Hør hvordan arrangementet blev til, hvilke dilemmaer der opstod undervejs, læringspointer og de mange erfaringer, som biblioteket høstede, som skaber af en begivenhed, der hyldede mangfoldighed, diversitet og tolerance blandt alle mennesker uanset køn og identitet.
TrendTalker:
Henrik Gadegaard

 

14.40: Vigtigheden af repræsentation i biblioteket

Det Nationale Regnbuenetværk for Biblioteksansatte fortæller om
vigtigheden af diversitet og repræsentation i de danske folkebiblioteker, og hvorfor det er nødvendigt, at vi ser LGBTQ+-formidling som mere end blot en trend.
TrendTalkere:
Iben Rosa Thrane Thomsen, Frederikshavn Bibliotek
Liv Cæcilie Clausen, Solrød Bibliotek

 

14.55: Biblioteket i den gode sags tjeneste

Repræsentanter fra biblioteket fortæller gode historie med best practices fra bibliotekets hverdag i den gode sags tjeneste, som handler om at stille op med løsninger på flere udfordringer – både at styrke de frivillige foreninger i lokalsamfundet og samtidig gøre en indsats for regional turisme til fordel for klimaet.
TrendTalkere:
Jens M. Henriksen, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Nikolai Lengefeldt, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

15.10: Fortællinger får os til at høre til

Historier giver os noget at drømme om, lærer os forskel på godt og ondt og viser os vejene gennem de ydre og indre labyrinter. I fortællingens rum er der plads til alle – men hvornår har du sidst hørt en god historie?
Mød den professionelle fortæller, hør en af hans mange historier og få en god historie med hjem. Hør også om bibliotekets muligheder for at få gang i fortællingen, både i biblioteksrummet og hjemme i brugernes stuer, med eksempler fra den virkelige verden.
TrendTalker:
Kasper Sørensen